Hvem vi er og hvad vi står for
June Persson er mor til 3 voksne piger, hendes mand arbejder som VP i biotech branchen, og hun har boet i Seattle som medfølgende hustru fra 1999 til 2006. For June var det en større udfordring at komme tilbage til Danmark end det var at rejse ud.
June er uddannet hos Dansk Flygtningehjælp, har arbejdet med salg og marketing i medicinal industrien, har været ejer af et succesfuldt merchandise firma, har været fundraiser og har organiseret mad til de hjemløse i Seattle på frivillig basis.
Michelle Kihl er mor til 2 energiske drenge på 2½ og 6 år, og hendes mand arbejder som IT chef.
Michelle har en kandidatgrad i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med speciale i Interkulturelle markedsstudier fra Handelshøjskolen i København.
Michelle har arbejdet som sekretær hos Maersk Contractors, hvor hun har taget imod mange udenlandske medarbejdere.
Vores vision
Vi vil bidrage til at Danmark bliver et af Europas bedste lande til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.
Vores mission
Vi bistår dansk erhvervsliv i at modtage og integrere udenlandske medarbejdere.
Vores værdier
Vi arbejder dynamisk, vores løsninger er omfattende og vores engagement er helhjertet.