Rikke Schäfer

Relocation with care

I 2003 begyndte jeg at arbejde med Relocation i en af de største Global Mobility virksomheder i Danmark, hvor jeg gennem mange år arbejdede som både Global Mobility Specialist, Manager Sales and Customer Relocations – og til sidst som General Manager. Jeg har rådgivet mange virksomheder i, hvilke muligheder og gode løsninger de kan tilbyde deres udenlandske medarbejdere når de flytter til Danmark, og har modtaget og hjulpet utallige singler og familier med at komme på plads i deres nye land.

Jeg har boet både i San Francisco, Los Angeles samt Zürich. Jeg ved derfor hvor udfordrende det kan være at komme på plads i en helt ny kultur uden noget lokalt netværk at trække på.

Min faglige bagrund er fra hotel- og meeting & event branchen, hvor jeg i mange år arbejdede med modtagelse af gæster, salg, planlægning og koordinering af store møder, konferencer og events.

I 2013 færdiggjorde jeg Global Mobility Specialist programmet igennem Worldwide ERC. Jeg deltager årligt i EURA konferencen (The European Relocation Association), så jeg altid er opdateret på, hvad der sker i branchen.

Jeg har været Partner og en del af Relocation Scandinavia siden 1. januar 2014.

Charlotte Rønne Krøigaard

Relocation with heart

Jeg startede som partner i RelocationScandinavia i 2019.
Allerede som ungt menneske arbejdede jeg i servicefaget, dengang som tjener og stewardesse. Efterfølgende var jeg 10 år på den græske ambassade, hvor jeg var ambassadørens personlige assistent. Her fik jeg også mulighed for at hjælpe mine græske kollegaer, med de udfordringer, der nu engang er, når man flytter til et nyt land.

I 2010 startede som Housing agent i København og omegn, og arbejdede med tidsbegrænset udlejning, særligt til expats. Jeg har derfor set de behov og udfordringer, der kan opstå, når man flytter til et nyt land, og har samtidig fået et indgående kendskab til boligmarkedet, huslejeniveauer, lejekontrakter samt ind- og udflytninger.
Jeg har rejst meget og boet forskellige steder i kortere eller længere tid, og ved derfor, hvor krævende det kan være at skulle komme på plads i et nyt land.

Som relocator er man jo den ansattes første, bedste professionelle ven. Jeg holder meget af jobbet, da det giver så meget mening at hjælpe alle disse kloge hoveder, som vi i Danmark har så meget brug for, godt til landet og på plads med alt det praktiske.

Som person er jeg praktisk begavet og holder af at få ting til at ske. Firm in principle, flexure in procedure.

June Persson

Relocation Zealand

I 2007 begyndte jeg at arbejde med Relocation – og har siden hjulpet utallige virksomheder med at modtage udenlandske medarbejdere – både singler og familier fra hele verdenen, til Danmark.

Min familie og jeg boede i Seattle, USA fra 1999 til 2006, så jeg har på egen krop mærket, hvad det vil sige at flytte familien fra Danmark til et andet land – og at skulle finde sig til rette i nye omgivelser i en helt ny kultur og livsstil. Pudsigt nok oplevede jeg det som en større udfordring at komme tilbage til Danmark end at rejse ud…

Jeg har gennem hele mit aktive arbejdsliv arbejdet med mennesker og har en fortid fra Dansk Flygtningehjælp, som Lægesekretær på Rigshospitalet og fra Medicinalindustrien.

Charlotte Bligaard

Relocation with sense

Min professionelle karriere startede i SAS, og med over 25 års erfaring inden for luftfart, herunder groundhandling, flyvning og Customer Relations , har jeg udviklet stærke kommunikationsfærdigheder og evnen til at håndtere forskellige kulturer og behov. Det er afgørende i vores arbejde med at assistere medarbejdere under deres flytteproces. Gennem min rolle inden for Customer Relations har jeg lært vigtigheden af at lytte til kundernes behov og levere skræddersyede løsninger, der overstiger deres forventninger.

Udover min professionelle erfaring har jeg haft den unikke mulighed for at rejse meget og opholde mig i både kortere og længere perioder i udlandet. Disse erfaringer har givet mig et dybt indblik i forskellige kulturer, sprog og livsstil, hvilket har styrket min evne til at forstå og imødekomme behovene hos en mangfoldig global kundebase.

I 2022 begyndte jeg at arbejde som Relocation Consultant i en større Global Mobility virksomhed i Danmark, og har siden hjulpet adskillige virksomheder med at modtage udenlandske medarbejder – både singler og familier. Relocation af medarbejdere kan være en kompleks proces, der kræver omhyggelig planlægning og opmærksomhed. Med min baggrund og ekspertise er jeg dedikeret til at sikre at medarbejdere og deres familier får en problemfri overgang til deres nye liv i Danmark.

Jeg har været Partner I Relocation Scandinavia siden 1. marts 2024 og glæder mig til det fremtidige samarbejde med virksomheder og deres kommende medarbejdere.